Klubnyheder

NYT NYT: Nu går turen til Møn over kun 4 dage - så alle har tid og råd til at tage med ......

26. marts 2022, 14.55

Årets tur går til Møn

Der har været en del skriverier om muligheden for at køre til Paris eller en Danmarkstur. Begge dele var tilslutningen ikke stor nok til. Derfor er vi endt ud med at lave en lidt utraditionel men spændende tur til Møn over fire dage.

Vi kører i dagene 16. juli til og med 19. juli. Vi bruger den første dag til at cykle derned – de næste to dage kører vi ad spændende ruter rundt på Møn – sidste dag kører vi så hjem igen.  Det er selvfølgelig forskellige ruter vi kører derned og hjem. Ruterne vil ligge på ca 120 km. De vil blive præsenteret på generalforsamlingen.

 

Vi skal bo på Pension Elmehøj, Kirkebakken 39, 4780 Stege (elmehoj.dk)

 

Med ret til små justeringer, så kan vi gøre turen for 3.150 kr, hvilket inkluderer 3 overnatninger i dobbeltværelse, aftensmad og morgenmad, 4 frokostmadpakker (stor sandwich, frugt og vand), Serviceteam incl. 1 følgebil + diverse.

Tillæg for enkeltværelse (de har kun 3 stk) kr.   595,00

 

Vi har gjort alt for at holde prisen så lav som muligt. Bl.a. genbruger vi vore cykeltrøjer fra sidste år. Vi sørger selvfølgelig for at nye ryttere også får en trøje. Det samme gælder de små tasker. I hører nærmere herom på generalforsamlingen.


Sponsorerne opfordres til at give et beløb, som ubeskåret kommer til at gå til Ukrainske børn som er kommet til Roskilde Kommune.

 

Vil du med – selvfølgelig vil du det, så sender du en mail til Henny Wibholm [email protected]

Fra Henny får du så en bekræftelse m.m. på din deltagelse og et kontonummer til indbetaling af deltagerprisen.

Du kan også melde dig til på generalforsamlingen.

 

Vi glæder os til at se dig!

 

Første træningstur

Lige efter generalforsamlingen den 24. april springer vi på cyklerne og tager den første træningstur. Det bliver en tur på ca 50 km i roligt tempo. Derefter vil der være træning hver søndag indtil vi skal til Møn.

Vi benytter HoldSport som kommunikations kanal, så det skal i melde jer på når Lisbeth Wibholm sender en invitation ud. Det er vigtigt at I så vidt mulig følger træningen – så kan vi garantere for en super tur.